Epson vælger Kudos

Epson har valgt Kudos Kommunikation som nyt PR-bureau i Danmark. Kudos skal hjælpe Epson på rejsen væk fra produkt- og teknologibaseret PR til værdibaseret branding, især på sociale medier.

Epson er en af verdens førende virksomheder inden for printere og projektorer. Virksomheden er kendt for at være både innovativ og et sikkert valg på produktkvalitet. Traditionelt set har Epsons PR været baseret på produktnyheder, testresultater og tekniske specifikationer. Men det skal der laves om på nu.

“Vi må jo bare erkende, at der bliver færre og færre medier, der skriver om produkter som vores, og at sociale medier samtidig er en vigtigere og vigtigere platform for os. Det betyder også, at vi ikke kan fortsætte med at kommunikere med fokus på produktet - for hvem synes det er interessant at se et billede af en printer på Instagram?“, siger Christina Møss, Marketing Manager hos Epson Danmark. “Derfor ser vi meget frem til samarbejdet med Kudos, der virkelig har forstået, hvilke værdier der ligger bag Epson, og hvordan de skal kommunikeres.”

Kudos skal således integrere traditionel PR med SoMe og branding på tværs af flere kanaler og samtidig flytte det kommunikationsstrategiske fokus fra teknik og produkter til, hvad man kan gøre med produkterne og få det til at handle om brugeroplevelser.

“De fleste forbrugere er jo i dag helt ligeglade med, hvilke specifikationer der ligger inde i et produkt. De køber to ting: funktionalitet og følelse - produktet gør det, jeg gerne vil have, på en let og overskuelige måde. Og jeg vælger - for eksempel - Epson, fordi det fortæller mig og omverdenen, at jeg har valgt et produkt, der er bæredygtigt, smart og innovativt. Det er den fortælling, vi skal til at lave for Epson, og det bliver en vildt spændende rejse,” siger Jonas Rugaard, partner hos Kudos Kommunikation.

Kudos Kommunikation er et kommunikationsbureau, der arbejder på tværs af kommunikationsdiscipliner med målgruppeforståelse i fokus. Ud over Epson arbejder Kudos også med kunder som Apple, Nordic Harvest, Essity, SYBO og Sitecore.

Forrige
This is some text inside of a div block.
Næste
This is some text inside of a div block.
INLKFB